Billigt til Rhodos

Se rejser her

   


Rhodos

Hoteller

Seværdigheder

Top 10 strande

Kort

Vejr og klima

 

  De 10 bedste strande på Rhodos

Rhodos har mange vidunderlige strande, og flere af dem er forbundet med en spændende historie. Mangfoldigheden er stor, og byder blandt andet på små hyggelige badebugter, livlige bystrande og helt unikke naturstrande. På denne top 10 er der blevet plads til strande for enhver smag.

Tsambika

Nr. 1: Tsambika
Den bedste strand på Rhodos er Tsambika, der er en imponerende sandstrand på østkysten af øen. Stranden ligger ubeskriveligt flot og uforstyrret mellem bjergene, og der er ingen feriebyer i nærheden. Tsambika har alle nødvendige faciliteter, herunder strandrestauranter, og er meget familievenlig. Bestemt en udflugt værd!

Prasonisi

Nr. 2: Prasonisi
Prasonisi på sydspidsen af Rhodos er en enestående naturperle. Ved højvande er Prasonisi en lille ø, mens en stor sandbanke forvandler den til en halvø ved lavvande. Der er to store strande, hvor den mest vindfyldte er vind- og kitesurfernes bedste legeplads på Rhodos. Den anden er noget nær perfekt til solbadere og børnefamilier. De som lejer en bil bør besøge denne naturperle.

Faliraki strand

Nr. 3: Faliraki
Faliraki er den største ferieby på Rhodos. Det skyldes ikke mindst den flere kilometer lange sandstrand, som strækker sig langs feriebyen. Stranden har alle faciliteter, herunder et stort udbud af vandsport, og bag stranden ligger alverdens barer, caféer og restauranter. Stranden er meget familievenlig med lavt og normalt stille vand.

St. Pauls bugt

Nr. 4: St. Pauls bugt
St. Pauls bugt er en næsten lukket bugt med udsigt til Akropolis ved Lindos. Bugten har to strande, der ligger i flotte omgivelser. Den største strand ligger i bugtens sydlige ende, og det er en af de få menneskeskabte strande på Rhodos. En flot strand i rolige omgivelser og med meget børnevenligt vand.

Glystra strand

Nr. 5: Glystra
Glystra er en flot naturstrand på østkysten nord for feriebyen Kiotari. En flot sandstrand med krystalklart badevand, der tilmed er lavt til glæde for børnene. Stranden har alle nødvendige faciliteter inkl. en lille familiedrevet strandcafé.

Pefkos strand

Nr. 6: Pefkos
Pefkos er en lille overset ferieby syd for Lindos. Lige foran byen ligger en flot lang sandstrand, hvorfra der er udsigt til de omkringliggende bjerge. Stranden har alle nødvendige faciliteter, men er dejlig rolig og meget familievenlig.

Lindos strand

Nr. 7: Lindos
Lindos er en flot by, men det er stranden også! Fra strandens gyldne sand er der en enestående udsigt til den historiske by og Akropolis ovenover. Meget bedre udsigt findes ikke. Med sit lave og rolige vand er stranden endda også særdeles familievenlig.

Anthony Quinn strand

Nr. 8: Anthony Quinn
Stranden Anthony Quinn er navngivet efter den populære skuespiller med samme navn. Efter at have filmet "Navarones kanoner" på Rhodos købte skuespilleren nemlig stranden, men købet blev dog senere annulleret. Stranden ligger utroligt hyggeligt i en smuk klippebugt, perfekt til en romantisk strandtur. 

Ladiko strand

Nr. 9: Ladiko
Ladiko ligger i nabobugten til Anthony Quinn stranden, og er næsten lige så betagende. De mange klipper i vandet gør bugten oplagt til en snorkletur, men mindre oplagt til børnefamilier. 

Elli strand - Rhodos by

Nr. 10: Elli
Elli ligger tæt op ad hovedstaden Rhodos by, og er den mest populære bystrand på øen. Især i den sydlige ende ved Mandraki havnen er der mange restauranter og strandbarer, hvilket især tiltrækker de unge strandgæster. En dejlig levende bystrand, der dog er roligere i den nordlige ende.

 
 

 

 
 

Kontakt - Privatlivspolitik