Billigt til Rhodos

Se rejser her

   


Rhodos

Hoteller

Seværdigheder

Top 10 strande

Kort

Vejr og klima


 

 

 

Kiotari

Feriebyen Kiotari ligger midt på østkysten af Rhodos, ca. 11 kilometer fra Lindos.

Det er en af de nyeste feriebyer på Rhodos og tilmed en af de flotteste. Byens centrum ligger langs den gennemgående vej, og her er der nogle butikker, restauranter og supermarkeder.

Sunweb tilbyder et godt udvalg af hoteller i Kiotari, herunder all inclusive hotellet Mitsis Rodos Village, der er et meget populært familiehotel med masser af aktiviteter.

Stranden
Kiotari har en flot strand, som overvejende er dækket med sand. I vandkanten og på bunden af vandet er der dog en del småsten.

Stranden har alle de faciliteter, som gæsterne måtte efterspørge. Ikke mindst vandsportsaktiviteter, hvor der udover de motoriserede aktiviteter også er udlejning af windsurfingudstyr og havkajakker.

Ikke langt fra Kiotari ligger den dejlige Glystra strand, hvor atmosfæren er endnu mere afslappet end i Kiotari. Skal det være helt afslappet, så kan en tur til stranden i Gennadi anbefales.

Restauranter og natteliv
De fleste hotelgæster i Kiotari spiser på deres all-inclusive hoteller. Der er dog flere restauranter til de som ikke har all-inclusive eller som blot vil prøve en aften udenfor hotellet.

Nattelivet er stort set begrænset til hotellernes underholdning. Når natten falder på er der fred og ro i Kiotari.

Aktiviteter og seværdigheder
For turister i Kiotari er den mest oplagte udflugtsmulighed en tur til den gamle by i Lindos. Her er der flot arkitektur, blomster og små finurlige butikker. Dertil kommer naturligvis Lindos' akropolis.

Har man lyst til en stor naturoplevelse, så kan en køretur sydpå til Prasonisi anbefales. Tag kamera og badetøj med.
 

  Kiotari
Kiotari by

Kiotari

 
 
 

 
 

Kiotari kort

 
   
 

Kontakt - Privatlivspolitik